Kød og vitaminer

Kød og vitaminer

Når vi traditionelt snakker kost og sundhed, er frugt og grøntsager hyldet for deres høje indhold af vitaminer og mineraler. Og mange er netop derfor bange for at starte på en kødbaseret diæt. Denne artikel kigger kort på et par fødevarer, og påstanden om hvorvidt frugt og grønt skal indgå i en kost for at dække vores vitaminbehov. Alle påstande i denne artikel er baseret på information der kan findes under fanebladet ‘Information -> Vidensbank’.

Kød er en bedre kilde til vitaminer end frugt og grøntsager
Så bliver det vist ikke more kontroversielt. Men det kræver faktisk ikke mere for at bevise påstanden end at kigge på den fødevaredata som staten selv producerer. Det gennemgående tema vil være at kød indeholder flere typer vitaminer, og de former der er mere tilgængelig for den menneskelige biologi. Et af de bedste argumenter for hvorfor kød er den bedste kilde til vitaminer, er nemlig at vores kroppe åbentlyst er bygget til at optage den type vitaminer der findes i kød og ikke i planter.

Kød er den eneste kilde til B12-vitamin
B12-vitaminet er vigtig for en række af kroppens processer, og mangel vil lede til kognetive problemer, som forvirring, hjernetåge, depression og demens. Udover dette lider resten af kroppen også skader på nerver, balanceforstyrrelse og især hos voksende børn leder en mangel på B12 til slemme udviklingsproblemer. Da det kun findes i kød, er det derfor også et af de vitaminer der oftest vil give anledning til problemer, hvis man skærer kød ud af ens diæt.

Kød indeholder den mest biotilgængelige form af A-vitamin, kaldet retinol
Frugt og grønt indeholder derimod beta-caroten som omdannes til retinol i forholdet 1:3 til 1:12, og selv beta-carotenen er tilstede i meget små mængder, sammenlignet med retinol. Da ens evne til at omdanne beta-caroten til retinol, er baseret på mange faktorer inkl. kost og genetik er det er for nogle folk tæt på umuligt at dække ens A-vitamin behov ved hjælp af grøntsager og frugt.

Nogle har måske hørt påstanden om at retinol skulle være giftigt i store mængder, og selvom det bestemt passer, er det sjældent relevant for selv folk på en kødbaseret diæt der indeholder meget organkød. Problemer opstår først efter et indtag på 100.000 IU dagligt over 6 måneder. Det vil sige 73 kilo rå lever på et halvt år. 

Kød er den eneste kilde til Vitamin D3
Planter indeholder derimod D2, som kun delvist kan omdannes til vitamin D3. Dette er især problematisk i nordlige klimaer og med en moderne livsstil, da vi ikke får tilstrækkelig sol til at dække D-vitamin ved egenproduktion. I vinterhalvåret er det derfor især vigtigt at supplere D-vitamin gennem kost, og det gøres nemmest med en animalsk kilde.

Kød er den eneste kilde til den essentielle Vitamin K2 MK-4
Vitamin K1 findes i planter, og omdannes til K2 i raten 1:10. Vitamin K2 findes derimod i kød og fermenteret mad. Vitamin K2 inddeles i menakinoner (forkortet til MK) og det er varianten MK-4 der er den eneste der ikke produceres i tilstrækkelige mængder gennem omdannelse af K1 eller af kroppen selv. 

Jeg har lavet et lille eksempel på et par af de to “super foods” på den animalske og vegetabilske side. Jeg har lavet to skemaer der viser vitamin-indholdet i begge madvarer. Læg mærke til den store forskel i både koncentrationerne og i mængden af forskellige vitaminer til stede. 

Mængden af vitaminerne A, B2, B3, B5, B12, biotin og folat er dækket på at indtage blot et hundrede gram lever dagligt. Vitamin A findes i små mængder i broccoli, men findes i form beta-caroten som er et forstadie til retinol. Retinol er den form af A vitamin som kan bruges af menneskers kroppe. Da vitamin A er fedtopløseligt vil den kunne lagres i kroppens fedt og i leveren. Blot en 100 grams portion hver tredje uge vil kunne holde en persons vitamin A behov dækket.

Lever indholde derudover 20,3 gram protein, 3,2 gram kulhydrat og 3 gram fedt.

Men hvad er der så galt med broccoli? Kan man ikke bare spise begge ting?
At kun kigge på vitaminer er selvfølgelig ikke det fulde billede. Ting som mineraler og makronæringsstoffer spiller også en rolle i hvilke førevarer vi vælger. En ting som folk glemmer når vi snakker om frugt og grønt er de skadelige stoffer tilstede i især grøntsager.

Broccoli indeholder glucosinolat, et giftstof som i store mængder kan hæmme skjoldbruskkirtlens funktion. Dette spiller en stor rolle i hvor meget broccoli man kan indtage, og da dette stof også findes i kål, sennep, peberrod og rapsolie i store koncentrationer er det en årsag til bekymring, hvis ens kost indeholder mange af disse produkter.

Oksekød og vand-kuren
Der er dog en del mennesker der følger diæten, der ikke spiser organkød, og nogle følger udgaver der bare hedder ‘kød, salt og vand’, og kød er i denne kontekst kun muskelkød. Muskelkød indeholder betydeligt mindre næring end organkød, men har stadig en god variation af vitaminer, og hvis der spises tilstrækkelige mængder, er nok til at dække de fleste vitaminbehov. 

Vi tager et eksempel på en kost der indeholder 2000kcal ‘fedt muskelkød’. Hvis vi går efter dataen fra DTUs fødevareinstitut vil der være disse vitaminer til stede:
60% A-vitamin
36% B1-vitamin
132% B2-vitamin
372% B3-vitamin
108% B5-vitamin
300% B6-vitamin
696% B12-vitamin
0% C-vitamin
60% D-vitamin
72% E-vitamin
0% K-vitamin
0% Biotin
24% Folat

I eksemplet vil der være en næsten komplet næringsprofil tilstede i kosten.

Men hvad med C-vitamin?
At finde C-vitamin på en carnivore kur er en betydeligt sværere erfære end blot at spise muskelkød. C-vitamin er en af de vigtigste vitaminer i kroppen, og en slem mangel på C-vitamin kan lede til skørbug, en livsfarlig sygodm. Hvordan kan tusinder af mennesker så spise en kur baserende udelukkende på kød og ikke have problemer med C-vitamin mangel? 

DTU’s data er mangelfulde, når det kommer til C-vitamin i muskelkød. Lammekød beskrives generelt som indholdende 1mg per 100 gram, Laks 1mg per 100 gram, Fårekød 0mg per 100 gram og oksekød 0mg per 100 gram.

Man må antage at der er lavet enten antagelser om manglende indhold eller at små mængder er filtreret fra i dataen, siden at der generelt er rundt op til 1mg eller blot noteret 0mg på hvert eneste af de hundredevis af tests på forskellig typer kød.

Men når behovet er 10mg per dag for at undgå skørbug og det anbefalede indtag er ca 80mg om dagen, er det stadig svært at forklare hvorfor at en diæt udelukkende baseret på muskelkød ikke ville lede til problemer som skørbug. En teori hypotiserer at glukoses og C-vitamins kemiske ligheder betyder at de konkurrerer om pladsen i de transportprocesser der får både glukose og C-vitamin ud til kroppens celler.

Glukose og C-vitamin
C-vitamin mangel behøves dog ikke være et problem på en udelukkende kødbaseret diæt, da der er store mængder C-vitamin i organkød. Der kan nemlig findes hele 72.5% af det daglige behov af C-vitamin i 100gram brisler, og den eneste kilde til C-vitamin. Her er en lille liste over organkøds indhold af C-vitamin per 100 gram:

  1. Lunge: 52% RI
  2. Nyre: 43% RI
  3. Hjerne: 38% RI
  4. 4 Milt: 33% RI
  5. Hjerte: 12% RI
  6. Tunge 12% RI

Mangel på C-vitamin behøves ikke at være en bekymring på carnivore hvis ens kulhydrat indtag er meget lavt, eller hvis man vælger at indtage organkød, som altid er anbefalet for at sikre et højt indtag af vitaminer.

Konklusion
Denne artikel kortlægger ikke de fulde indhold af de forskellige organers eller niche fødevarers vitaminindhold. De mangler som findes i den næsten perfekte lever, som E-vitamin findes i overflod i fisk som ål og laks, og i skaldyr som muslinge og østers; kaviar og i moderate mængder i kyllingekød.

Der er derfor intet belæg for påstanden om at grøntsager eller frugt er nødvendigt for at dække ens behov for vitaminer, og påstanden om at grønt og frugt skulle være den bedste kilde er også faktuelt forkert, da ingen grøntsag eller frugt nærmer sig indholdet af vitaminer fundet i kød. 

Mineraler, bekymringer om kolesterol, mangel på fiber og andre spændende spørgsmål vil blive dækket i fremtidige artikler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *